|
Museet flytter - december 2009 Kort før jul skifter museet adresse sammen med resten af Astrologihuset og flytter til Østerbro i København. I den anledning bliver udstilling og bibliotek midlertidigt lukket for besøgende. Alle øvrige funktioner fortsætter som før.
Sophie:32 - december 2009 Informationsbrevet er det sidste i jubilæumsåret 2009. Det indeholder bl.a. en biografi om pioneren Ferenc Szöllösi, der fik astrologi ind på aftenskolerne. Astrologi for skolebørn beskrives som et forsømt område – og så har museets formand fået en international hæderspris.
CORNELIUS nr 4 - november 2009 Det sidste nummer i denne årgang er et temanummer om fødslen af den moderne astrologi. Denne afviger en del fra den klassiske på afgørende punkter. Dels med hensyn til af de nye planeter og den fremvoksende psykologi i det 20. årh., dels i form af den voksende indsats for at dokumentere faget, både statistisk og historisk.
Sophie:31 - november 2009 Informationsbrevet er et særnummer om det legendariske blad O.M. (Okkult Magasin), der udkom som ugeavis i 1933, og som blev rollemodel for alle senere astrologiske blade.
Sophie:30 udkommet - oktober 2009 Informationsbrevet indeholder en biografi om astrologen Henry Hejø samt artikler om Tycho Brahes 'steenkrands' på Københavns vold og om en historisk begivenhed: Et professionelt astrologiprogram til mobiltelefonen.
Sophie Brahe fylder 450 år - september 2009 Nordens første kvindelige astrolog fyldte 450 år, den 24. august i år. Dette fejres i september-nummeret af HOROSKOPET med en biografi om denne markante og evnerige person, der blandt andet også var en berømmet havekunstner og slægtsforsker.
SOMMERFERIE
|
|
Browser-test - juni 2009 Explorer 7.0 og opefter (windows) anbefales til læsning af denne hjemmeside. De tidligere udgaver er forældede og viser ikke siderne korrekt. Dette er konklusionen på en browsertest, museet har foretaget med 8 browsermærker. Alle andre mærker synes problemfri. Dette gælder også for Mac computere.
Nyt nummer af HOROSKOPET - juni 2009 Medlemsbladet indeholder bl.a. en krønike om dansk astrologis historie, kaldet Aflæsning af Himlen, skrevet i anledning af museets 10-års jubilæum.
SAS arkiver til Museet - juni 2009 Arkiverne fra Skandinavisk Astrologiskole er nu overdraget til museets Samtidshistoriske Samling som kildemateriale. Det dækker perioden 1990-2007, som er en periode med store omvæltninger for dansk astrologi. Læs mere ...
Astrologen Henry Hejø - juni 2009 Han var af musikerslægt og selv konservatorie-uddannet. Hejø var hans kunstnernavn, men er nu slægtsnavn i tredje led. Han blev født i Stilling den 21. marts 1910 og efter et omrejsende musikerliv slog han sig ned i Sønderborg, ansat ved symfoniorkesteret der. Han døde den 17. februar 1974 kl. 13:53. Museet arbejder på en biografi om ham og hans virke som astrolog, bladudgiver mv.
Cornelius nr.2 / 2009 - juni 2009 Nummeret kan gratis downloades her til højre -> Det samler sig om astrologisk historieskrivning og rummer artikler om Palmebladsastrologi, Astrologiens rødder og en krønike om Dansk Astrologi. Læs mere ...
Bouché-Leclercq - juni 2009 Museet har fået et eksemplar af pionerværket 'Histoire de la Divination dans l'Antiquité' af Auguste Bouché-Leclercq. Det udkom 1889 og rummer den første moderne historieskrivning om bl.a astrologien. Eksemplaret blev doneret af Astrologisk Akademi i anledning af museets 10-års jubilæum. Læs mere ...
Nyheder igen - juni 2009 Nyhedstjenesten er tilbage på hjemmesiden igen - efter to år på AstroDebat i 'Nyt fra Museet' - som supplement til den øvrige formidling fra museet - og kan også gå tilbage i tjenestens arkiver.
|
|